|
Nogen dage er bare værre end andre, har alle det ik sådan ? At man indimellem bare aldrig skulle have rejst sig fra den varme dyne om morgenen? Som om at tårene kan falde lige pludselig, og man kan ikke sætte ord på følelserne, for man ved nødvendigvis ikke hvilke følelser det er. Selvfølgelig kan man gætte på følelserne, eller pådutte sig selv en bestemt følelse, om ikke andet så bare at have sat ord på det. Men er det ikke ok indimellem bare at have en følelse man ikke kan sætte ord på? Måske at føle lidt af alting på en gang? Ved ikke hvad der er almindeligt, men indimellem kan jeg hverken forstå eller sætte ord på de følelser der synes at rase frit i min krop.
|