Nervøsiteten stiger. Nu har vi i en uge, kæmpet med en projektopgave, og imorgen kl. 8:30 er det så overstået. En karakter, hårdt og brutalt.

Niveauet i min årgang på min skole, er enormt højt. Ud af de 9 grupper, vi så i dag, har 4 hele grupper, fået 12. Som sagt niveauet er højt. Så min nervøsitet er steget endnu mere. Desværre er alt, jeg kan gøre på nuværende tidspunkt at øve mine replikker, og vente.

Derudover har jeg været heldig med min gruppe. Alle virker som om de tager det seriøst. Men helt ærlig! Jeg kan ikke komme mig over at 4 grupper fik 12. Ikke for at kritisere dem, men ved kun at bedømme ud fra fremlæggelsen, så synes jeg egentlig kun at de 2 12'taller var helt rigtige. 

Alt der har med skolen at gøre, har udviklet sig til stress. Selv de små og nemme lektier bli'r et stress faktum. Kan det være rigtigt? Skal jeg virkelig føle mig stresset over noget, der ikke burde stresse nogen? Måske piver jeg bare en del. Men skolen og karakter betyder meget for mig. Gør de vidst for de fleste og igen, selv om de er vigtige, burde de vil ikke være skyld til lidt stress. Man kan så blive ved - Måske er stres en god ting. Men der vil jeg ikke bevæge mod. 

Når men, alt stressen om fremlæggelsen imorgen, er nok ikke helt forkert.

Hvordan lærer man ikke at stresse? Hvordan lærer man ikke at sammenligne sig med andre?