Lige gyldigt hvor man vender ansigtet, vil der være et ideal. Her er det primært det menneskelige ideal jeg tænker på.

Det fysiske ideal. Hvornår er man "fed", hvornår er man grim? Hvornår er man andeledes? 

Hvem er det, der tror de er så vigtige, at de kan sætte et ideal op for det fysiske menneske? 

Hvem er det det tror at deres mening, en mening som kan ødelægge utroligt meget, at den mening er den rigtige?

Jeg ved det faktisk ikke. 

Kan man kalde pressen for de idealsættende? Eller er det simpelthen det egoistiske menneske der sætter idealet?

Det menneske der er vokset op uden kamp, som fra sin fødsel har fået i hoved og røv, de taler, uden at vide hvad de siger.

"Hun er godt nok grim!"

"Har du set hendes næse?"

"Hun er dobbelhage!"

Osv.

Sådan kan man i princippet blive ved. Lige gyldig hvor du kigger i samfundet. Så er disse udtalelser en relatet.

Det er trist. Det er forkert.

Men hvem er det der har så høje tanker om sig selv? Det kan jeg ik svare på. Jeg kan kun sige at, jeg håber det aldrig er mig.